Vi har ét produkt på hylden - KOMPETENCE!...

derfor er vores konsulenter også vores ”guld”.

Alle er håndplukkede eksperter inden for projekt- og programledelse. Alle har minimum 8 års dokumenteret og succesfuld erfaring med projekt- og/eller programledelse og alle har en passion for faget og dermed lysten til konstant at videreudvikle deres kompetencer.

Vores mål er, at alle vore projekt- og programledere skal være blandt de bedste når de starter hos ProjectHouse A/S og endnu bedre den dag de forlader os.

Passion for faget og videreudvikling af kompetencen opnår man efter vores mening kun ved konstant, at blive fagligt udfordret. Det bliver man bedst ”på slagmarken” med perioder hvor man bliver trukket ud af ”kampen” for at få fornyet teoretisk viden samt erfaringsudveksling med ligesindede.

Derfor har ProjectHouse A/S to faste grundregler for vore projekt- og programledere:

1. Get dirty!
Ingen dygtig projekt- eller programleder kan med rette forventes at forblive blandt de bedste, såfremt de ikke i gennemsnit har minimum 1000 timers projekt- eller programledelse om året.

2. Get smart!
Ingen dygtig projekt- eller programleder kan med rette forventes fagligt at kunne holde sig opdateret med mindre man tager minimum ét kompetencegivende kursus eller certificering om året.

For at kunne leve op til disse grundregler har vi siden starten i 1999 satset på at have en fast stab af konsulenter (enten ansatte eller freelancere), som vi kender indgående både fagligt og personligt. Dermed kan ProjectHouse A/S altid stå inde for vore konsulenter, og samtidig være sikre på, at vores konsulenter også både forstår og arbejder under de forudsætninger som de to grundregler giver og kræver.

Det betyder, at vi går efter de langvarige kundekontrakter og dermed muligheden for hver enkelt konsulent til at opnå over 1000 timers udfakturerbart arbejde. Det betyder også, at vi minimum én gang om året tilbyder og opfordrer vore konsulenter til at tage et kompetencegivende kursus eller certificering.

I forhold til de to grundregler skelner vi ikke mellem ansatte og freelancere. Vore kunders krav er de samme og dermed er vores krav og tilbud til vore konsulenter også de samme uanset hvilken relation du har til ProjectHouse A/S.

Den fokus vi har på ovenstående samt vore konsulenters egne kompetencer og passion for faget gør, at både vi og vores kunder kan og skal stille høje krav til det samarbejde og den professionalisme der leveres.

ProjectHouse A/S vil ikke levere dårlig kvalitet til kunden eller til vore konsulenter!