Vi har set, hvordan det skal gøres, men også hvordan det ikke skal gøres, derfor

stiftede vi i 1999 ProjectHouse funderet i en række markante profiler fra både offentlige og private virksomheder. Partnerkredsen havde en baggrund fra jobpositioner som IT-chefer, programledere og senior management konsulenter.

Ideen med ProjectHouse var, at skabe et bæredygtigt alternativ til udbuddet af projekt- og programledelsesydelser. Dette skulle ske med udgangspunkt i partnerkredsens erfaringer og kendskab til projektledelse fra ”begge sider af skrivebordet”.

I den første periode blev grundlaget for ProjectHouse's nuværende forretning lagt ved indgåelse af en række tætte samarbejdsaftaler med nogle af Danmarks største IT-leverandører. Med udgangspunkt i en række projekter omkring genopretning af større nødlidende IT projekter har ProjectHouse udviklet og samlet en enestående kompetence indenfor projekt- og programledelse.

I fællesskab med samarbejdspartnere har det skabt grundlaget for det nuværende ProjectHouse og den fremtidige base for at opfylde vores mission, om at være de bedste projekt- og programledere direkte over for vores kunder og naturligvis samtidig videreudvikle både vores egne og vores samarbejdspartneres kompetencer.

I 2005 blev ProjectHouse nomineret til Danish Management Award i kategorien "bedste firma inden for IT projektledelse". Dette sammenholdt med den konstante fokus på opnåelse af de bedste certificeringer inden for projekt- og programledelse har bevirket, at vi i dag er blandt de foretrukne samarbejdspartnere for IT købere og IT leverandører, når det gælder om kvalificeret projekt- og programledelse.